Facebook

Tøstrup Dyreværn & Kattehjem på Facebook


Ud over vores primære Facebook-side, Tøstrup Dyreværn & Kattehjem, som du kan se her på siden, har vi også gruppen Kattegruppen. Her kan du se en præsentation af nogle af de katte, der er på kattehjemmet. Man skal møde op for at adoptere en kat, men man kan forelske sig i dem i gruppen.


I den offentlige gruppe Tøstrup fjernadoption kan man blive VA eller med-VA (fjernadoptere) for en eller flere katte, dvs. man betaler et beløb hver måned, indtil katten flytter i sit blivende hjem.

For katte over 12 uger er beløbet for en VA 50 kr., for en med-VA (som der kan være mange af) er beløbet 30 kr. For killinger under 12 uger er beløbene henholdsvis 100 kr. og 70 kr.


I den private gruppe Auktions- og salgsgruppe til fordel for Tøstrup Dyreværn & Kattehjem sælges forskellige ting til fordel for kattehjemmet. Det foregår enten ved, at man betaler direkte til Tøstrup og lægger et billede op af sin betaling, eller ved, at man betaler til sælger, som så overfører til Tøstrup og lægger et billede op af betalingen. – Nogle ting kan afhentes på Tøstrup, i Tranbjerg v/Aarhus, Billund eller Aabenraa, andre kan sendes. Gruppen er klart et besøg værd! Man skal dog søge om medlemskab for at være med.


Der er også oprettet en offentlig gruppe, der hedder Katte fra Tøstrup. I denne gruppe kan man følge katte, der er adopteret fra Tøstrup Dyreværn & Kattehjem. Der er mulighed for at følge de katte, man har været VA for, hvis de nye ejere vælger at dele billeder herinde.