Besøgsvenner

Hos Tøstrup Kattehjem har vi besøgsvenner, lad os kalde dem katteklappere, i alderen fra 15 til 84 år.


Katteklapperne opfylder en meget vigtig opgave!

Killingerne skal lære at omgås mennesker. Da vi ofte har rigtig mange katte, har personalet ikke altid lige meget tid til at klappe og kæle med dem alle. Derfor er vores katteklappere guld værd for os og kattene.


Det er selvfølgelig ikke kun killingerne, der har behov for opmærksomhed. Også i den store kattestue, hvor de voksne katte går, er der brug for en kæletur og kontakt til os mennesker. 

 

Hvad enten du har lidt tid efter skole eller før din formiddagskaffe, så kom og vær med.


Kontakt os gerne på 86480020, hvis du vil vide mere.